Jeg har i mange år været bevidst om, at jeg havde nogle begrænsninger og overbevisninger, som ikke gjorde mig noget godt, og at noget ikke var som det skulle. Noget føltes forkert. Men dagene går, som bliver til måneder og senere til år. Nu er jeg 40 år og endelig for alvor taget hul på min indre rejse tilbage til mig selv. For som min clairvoyant har fortalt mig - så trænger jeg virkelig til at komme tilbage til mig selv. Og som en del af den rejse, skal jeg lære at give plads til mig selv. Derfor denne blog.
Min blog er derfor tænkt som et terapeut redskab for mig selv. Jeg skal lære, at sætte ord på mine tanker og følelser og dele det med andre. Når jeg gemmer mig væk fra andre, gemmer jeg også mig selv væk fra mig selv. Jeg har altid følt, at jeg manglede noget, og at jeg var rodløs. jeg følte mig lidt som en kameælon. Jeg har aldrig været god til udtrykke, hvad jeg selv mente og syntes, men har til gengæld altid sørgede for at udtrykke mig, så jeg passede ind i den flok, som man nu var sammen med.
Det har altid givet en masse smerte i mig selv, for jeg skulle altid undertrykke mig selv og var på den måde aldrig ærlig overfor mig eller andre. Jeg har senere lært, at det er dårligt for ens selvværd. Og jeg har også altid bokset med dårligt selvværd.
Min blog starter med fortælling om mut usynlige tab af min far - for det har åbenbart haft meget stor betydning for, hvordan jeg senere håndterede svære og smertefulde følelser.